Shimano Gear til MTB

Shimano Gear til MTB - Bedste Geargrupper til MTB

GUIDE TIL SHIMANO MTB GEAR OG GEARGRUPPER

Jeg har her samlet en liste over de 7 geargrupper, der henvender sig til MTB i Shimanos program.​

Jeg giver dig mit bud på hvilke der er gangbare til Mountainbike, og hvilke kvaliteter de enkelte cykelgear besidder.

More...

Du kan forvente, at få en grundig gennemgang af Shimano Gear, så du er klædt på til at vælge rigtigt [første gang!]​

Læs om mine erfaringer med Shimanos Geargrupper herunder, eller hop direkte til Shimanos sortiment​

Estimeret læsetid: 5 minutter

Shimano MTB Geargruppe

SRAM eller Shimano...?

​Jeg har valgt at fokusere på Shimanos sortiment, da det er her der er størst efterspørgsel. Jeg har selv 2 cykler; den ene er med Shimano gear og Rapid Fire skiftere, og den anden er med SRAM gear og grip shift.

Jeg kan ikke sige, at det ene er bedre end det andet, men med SRAM´s grip shift er det hurtigere at skifte fra yderpostioner (1. til 10. gear)

Jeg har stadig til gode, at skrive en guide til SRAM geargrupper - Den er på TO-DO listen.


Hvorfor skal jeg vælge den dyreste geargruppe…?

​Ja, det skal du selvfølgelig heller ikke, men når der skal vælges geargruppe til mountainbike, så skal du ikke være for nærig...!

Fordi...

Højere Pris = Holdbarhed, Præcision og lavere Vægt!​

​Opgradering eller ny i Mountainbikeverdenen?

Når du køber ny mountainbike eller skal opgradere, er en af de udfordringer du står over for, valg af geargruppe.

​Da jeg for mange år tilbage skulle købe min første (rigtige) mountainbike, var rådet: "Gå efter XT...". Det gjorde jeg så, og det har vist sig at være et rigtig godt valg. Bagskifteren fungerer upåklageligt selv efter 8-9 år.

Det du først skal overveje, når du skal investere i en ny/brugt mountainbike, er hvordan den skal bruges. Skal du køre til og fra arbejde, og lidt grusstier i skoven, så kan du sagtens klare dig med de billigere grupper.

Brug flest penge på bagskifteren...​

​Skal du derimod ud og gøre MTB sporene usikre i al slags vejr, skal du som minimum gå efter gear typen Shimano SLX til bagskifteren. Deore er efter min mening ok, men skiftene vil ikke være så præcise, hvilket gør, at den kan være svær at indstille.

Shimano XTR Bagskifter til 11 Gear

​Det du betaler ekstra for, er holdbarhed, smidighed og præcision. Specielt holdbarhed og præcision vil du sætte pris på, i takt med du bliver bedre og bedre.

​Selv efter 8-9 år virker XT-bagskifteren på min Scott mountainbike (aka muddercyklen) stadig - Det er immervæk imponerende!

Forskifteren kan der sagtens spares på. Denne er ikke så udsat, og præcisionen af forskifteren, behøver ikke at være lige så høj.


​Hvorfor er det moderne med færre gear?

​En forhistorie: Da jeg startede, have de fleste mountainbikes 3x9 – Altså 3 klinger for og 9 tandhjul bag.

2 klinger var til race.

​I dag er standard på low budget cykler 2 klinger for og 10 eller 11 tandhjul bag.

Allerede i mellemklassen ses i skrivende stund 1x10/11. Fordelen er her, at du ikke behøver forskifter. Dette er pi... smart, da skiftegreb, kabel og forskifter så kan undværes.

Jo færre dele, des mindre vedligehold, vægt og i sidste ende færre monetos (slang for penge)

XTR Kassette MTB

Kassetten(de bageste tandhjul) har nu væsentligt større udvekslinger end tidligere, da det er muligt at lave smallere kæder og større spring mellem tandhjulene.

Derfor er behovet ikke så stort for flere klinger foran længere. Grunden er, at med flere klinger vil der være overlappende udveksling.

Min påstand er, at 95% af alle mountainbikere kan klare sig med 1x11 til de danske spor. Lider du af tændstikben og muligvis lidt ekstra sul på kroppen(som jo selvfølgelig rasler af så snart du rammer sporene), ville jeg overveje 2x10/11.


​At køre MTB koster desværre ikke gratis

​Du skal være opmærksom på, at kassetter og klinger bliver slidt, og koster at udskifte.

Min erfaring: Holder du dig til Shimanos XT-serie, så er udskrivelsen i det lange løb til at have med at gøre. 

Jeg har skiftet en del kassetter, da jeg i de tidlige mountainbikedage ikke gik af vejen for en tur i silende regn.

På det område, er jeg blevet lidt mere konservativ ift. føret, hvilket giver udslag i mindre slid på kassetter, klinger og kæder.

Når det kommer til kæder, køber jeg mellemklasse kæder, da jeg så kan tillade mig, at skifte dem lidt oftere(hver 3-6 mdr.) Da kæden bliver længere med tiden, vil der opstå unødigt slid på klinger, kassette og pulleyhjul.

Pris og kvalitet hænger som oftest sammen - Det samme er gældende for geargrupper til MTB. Betaler du mere, får du bedre holdbarhed, præcision og lavere vægt.

Slidt MTB Kæde

Jeg bruger en kædemåler, da den vil afsløre om det er tid til at skifte kæde.


Herunder er en rigtig god video, der går i dybden med, hvordan Shimanos bagskiftere skal indstilles.

PS: Den er på engelsk, men du behøver ikke være englænder for at se den 😉


Shimano Gear til MTB

​Herunder kan du se rækkefølgen af Shimanos geargrupper til mountainbike sorteret efter en kombination af pris, præcision, vægt og smidighed.

​Da bagskifteren er det vigtigste, har jeg tager udgangspunkt i den. Jeg har lagt links ind til den enkelte geargruppe samt til bagskifteren, så du kan læse mere.


#1: ​Shimano Altus 3 x 7/8

Shimano Altus MTB Gear

​Advarsel: Geargruppen egner sig i mine øjne kun til at køre til og fra arbejde og mindre krævende skovkørsel.

Jeg har i princippet kun taget den med, for at advare dig, skulle du anvende din mountainbike på sporene.

​Shimano Altus Bagskifter

​Shimano Altus Geargruppe


​#2: Shimano Acera 3 x 7/8

Shimano Acera er en bette smule bedre end Altus. Skifteren er designet til 7/8 gear.

Gruppen er udbredt til trekking, touring kørsel og på børnecykler.

Acera egner sig ikke til kørsel på sporene. Men nu ved du den eksisterer 😉

Shimano Acera Bagskifter

Shimano Acera Geargruppe​

Shimano Acera MTB Bagskifter

#3: Shimano Alvio (trekking)

Shimano Alvio MTB Bagskifter

Alvio er lige tanden over de 2 andre – Den er beregnet til Trekking/Touring. Den er dog også egnet til børne- og lowbudgetmountainbikes.

Det er en Alvio bagskifter, der sad på min søns mountainbike. ​Efter 5-6 måneder måtte den lade livet, da den røg ind i hjulet. Den er ret blød i det, og har været svær at indstille.

Shimano Alvio Bagskifter

Shimano Alvio Geargruppe


#4: Shimano Deore Shadow 3x10 gear

​Her kommer vi op I en kvalitet, der lige præcis egner sig til sporene.

Dette er i mine øjne den billigste geargruppe til mountainbikekørsel, som jeg vil anbefale.

Skiftene er relativt præcise og stabile under alle forhold, uden at imponere - Vægten på kassetten er høj.

Shimano Deore Bagskifter

Er du nybegynder eller let øvet, er Deore anbefalelsesværdig, til du finder ud af om MTB er noget for dig.

Som forskifter er Deore helt fin, og sad på min Scott – Denne er dog opgraderet til XT, da forskifteren blev bukket under et styrt.

Shimano Deore Bagskifter​

Shimano Deore Geargruppe


#5: ​Shimano SLX 1/2x10

Shimano SLX Geargruppe

​Her får du både præcision, holdbarhed og smidige gearskifte. Som jeg skrev ovenfor, så ville jeg gå efter SLX eller XT som bagskifter.

Absolut anbefalelsesværdig!​

Shimano SLX Bagskifter

Shimano SLX Geargruppe​


Sammenligning af Shimano SLX og XT - Virkelig dybdegående video!


#6: ​Shimano Deore XT 1x10

​Her er vi oppe i en klasse, som er lige under toppen af poppen.

Bagskifteren på langt de fleste mountainbikes i mellemprisklassen, kommer med en XT-bagskifter.

Præcisionen i skiftene er marginalt mindre præcise end XTR. Når du er på sporet, er jeg sikker på, at du ikke mærker forskellen.

Shimano Deore XT Sort Bagskifter

Se videoen herunder for en gennemgang af en Shimano XT geargruppe:

Vægten af en XT-kassette er mærkbart mindre end de billigere modeller. Min erfaring er også, at den holder bedre en de billigere

Shimano XT Bagskifter 1x10​

Shimano XT Geargruppe


#7: Shimano Deore XTR

Shimano XTR Bagskifter til 11 Gear

Dette er toppen af poppen inden for Shimanos geargrupper til mountainbike.

Vægt og præcision er i en klasse for sig selv.

Titanium; det magiske metal

Titanium udmærker sig ved at være ekstremt hårdt i stil med stål, men med markant lavere vægt end aluminium.

Derfor er det feinschmeckernes foretrukne inden for Shimanos produkter.

Er du seriøs eller har du bare en r…… fuld af penge, er dette geargruppen for dig.

Shimano XTR Bagskifter​ 1x11

Shimano XTR Geargruppe


#8: ​Shimano Deore XTR Di2

Er du fuldstændig bidt af en gal mountainbiker og sidder pengene løst, så findes XTR også i en elektrisk variant.

Havde jeg er budget der afspejlede mine drømme, så havde jeg ikke tøvet. Tænk lige på den trail credit man kunne høste hos MTB kammeraterne… (har du 3.899,- så er bagskifteren på tilbud hos Cykelpartner)

Shimano XTR Di2​ Bagskifter

Shimano XTR Di2 Geargruppe

Shimano Deore XTR Di2

Se videoen herunder for en gennemgang af Shimanos XTR Di2 geargruppe:


Jeg håber du har haft gavn af min lille guide til Shimanos Geargrupper.

Peter Juul

Alt godt, Peter

peter@mtbsporet.dk

Shimano Gear til MTB
5 (100%) 3 votes