17 MTB Teknik Tips – Guide til MTB Træning
4.7 (94.44%) 18 votes

17 MTB Teknik Tips – Guide til MTB Træning

MTB Teknik Tips

Men hvordan bliver vi bedre til disse tekniske discipliner?

Jeg garanterer: Hvis du følger disse 17 + 1 tips, så får du det meget sjovere i skoven!

Ved en kombination af teori & praktisk tekniktræning, er det muligt gradvist at blive den bedste på sporet…

I hvert fald teknikkongen i dit MTB Crew!

Læs med, når jeg gennemgår alt, der er værd at vide om MTB teknik på sporet…

Nye afsnit om teknik ved kørsel i mudder, klikpedaler og flats/platformspedaler er tilføjet.

En berusende oplevelse

Mountainbikesporten er en meget teknisk disciplin, som kræver mod, stærk fysik og korrekt teknik.

Adrenalin er en berusende del af at køre MTB, og med den rette teknik kan du flytte grænsen for hvor hurtigt du kan køre på sporet.

Er du nybegynder, eller har du kørt mountainbike i adskillige år, så kan du altid blive en bedre teknisk rytter.

  1. Sikkerhed først
  2. Teknik Tips til nybegyndere
  3. Teknik Tips til let øvede
  4. Teknik Tips til øvede

Jeg har her samlet 17 + 1 must know tip, så du kan blive en bedre teknisk mountainbike kører.

Tippene er rangeret med tips til nybegyndere, let øvede og øvede ryttere, og kan danne basis for et træningsprogram til skoven.


Tip #0 – Sikkerhed først

MTB-sporten er en relativ farlig sport, hvis du ikke har sikkerheden i orden.

Men med de rette forhåndsregler, bliver sporten meget mere udramatisk skulle uheldet være ude.

Jeg giver her råd til hvilket sikkerhedsudstyr, der er grundlæggende og et must for dig som mountainbiker.

Brug hovedet – Bær hjelm

Jeg ser i ny og næ, mountainbikere, der kører uden hjelm.Cykelhjelm Abus S-force pro

Deres undskyldning når jeg stopper dem på sporet er som regel, at de har glemt hjelmen – Så lad da være med at køre for h……!

Hjelmen er den vigtigste sikkerhedsforanstaltning, og et absolut must hvis du ikke vil ende med en flækket skal…

Du skal sikre dig, at hjelmen er godkendt til skov.

Skal de have en diskret hjelm til vejen, kan jeg anbefale en Høvding 2.0 – Læs min uddybende artikel om Høvding Airbag Cykelhjelm

Benytter du ikke en hjelm egnet til skov, er der ikke nogen sikkerhed for, at den beskytter ordentligt.

Derudover har cykelhjelme til skoven rigtig god ventilation, så varme til hovedet minimeres, så du kan tænke klart, når du bevæger dig ud på de tekniske dele af sporet.

En mountainbikehjelm har som regel en lille skygge/skærm. Hvis du kører i ”grene”, vil denne beskytte dit ansigt hvis du bukker hovedet ned.

Du kan se et bredt udvalg af cykelhjelme til MTB hos Cykelpartner her.

Eller du kan se min artikel om de bedste MTB Hjelme i Test

Brug øjnene – Resten af dit liv

Det næste du skal sørge for at beskytte, er dine øjne.Poc Cykelbrille Do Blade Hesjedal

Jeg ser rigtig mange, der ikke kører med cykelbriller.

Men det er altså ikke rart, at miste synet på det ene øje, som følge af en gren i øjet.

Når du kører med briller, vil du opleve, at du tør mere, og er ikke så bange for at få grene i øjnene – Til gavn for teknikken, og din fortrolighed til at angribe de tekniske udfordringer med større tillid.

Briller er samtidig rigtig gode når det regner og i mudder. De fremhæver konturer hvis de er med gul/orange glas.

Briller til MTB fås med udskifteligt glas, som jeg vil foreslå, da du så kan skifte mellem gule linser, mørke solbrille linser og klart glas alt efter forholdene.

Se et kæmpe udvalg(54 stk.) MTB briller med udskiftelige linser her – (min søn har lige fået et par af disse briller, som er god kvalitet til prisen)

Så længe du har hjelm og briller i orden, er du rigtig godt dækket ind.

Er der andet udstyr der er et must?

Det er ikke et must, at have andet udstyr.

Det er dog rart at have handsker og shorts til MTB.

Personligt kører jeg med MTB Shorts, så jeg ikke bliver alt for mudret i numsen.

Mine handsker er med lange fingre fra Grib Grab, som dem på billedet. MTB Handsker Grib GrabBrug handsker, så du ikke får rifter og skader på hænderne når falder eller kører i tæt løv. Du finder et stort udvalg af handsker her

Jeg kører med MTB shorts for ikke at blive våd og mudret første gang jeg kører igennem en mudderpøl – Og så synes jeg at det giver et lidt mere “bad ass”  look end tights – Se et omfattende udvalg af shorts her

Nå skal vi komme videre til teknik tipsene, så du kan blive bedre på teknikken…

CUBE MTB…? LÆS GUIDEN TIL CUBE MOUNTAINBIKES I PRISKLASSEN 6-10.000 KR.

MTB Teknik Tips til nybegyndere

Som nybegynder er det et must, at lære hvordan cyklen skal sættes op samt basisteknikken.

Herved oplever du mest mulig fremgang på de tekniske dele af sporet.

I takt med du træner MTB teknik øvelser, vil du gradvist opleve, at du bliver hurtigere i de tekniske sektioner, og får større og større smil på læben.


Tip #1 – What… Lavt dæktryk? Det må da være en løgn!

Alle ved da, at der skal højt tryk i dækkene, så ruller de meget lettere.

Ja, det er sandt på asfalt og til dels hårde grusstier.

Når du kører på MTB spor, forholder det sig lige omvendt; skørt!

daektryk-mtb

Men der er en mening med galskaben:

  • Større trædeflade mellem dæk og underlag giver mere greb
  • I stedet for at hoppe hen over rødder, kører du ”gennem” rødder
  • Ved bløde underlag synker dækkene ikke så meget ned, hvilket sparer energi
  • Mere greb i sving og bedre bremsekraft på nedkørsler

Mange pumper dækket inden for det anbefalede tryk, der står på dækkene.

Dette er dog alt for hårdt til kørsel i skoven.

Der er dog flere faktorer der spiller ind.

Større dæk kan nøjes med mindre tryk end mindre dæk(huh?) – Ex. 26” dæk skal have mere tryk end 29”.

Jamen hvor meget tryk skal jeg så have i mine dæk?

Det afhænger af din vægt og kørestil.

Tunge ryttere skal have større dæktryk end lettere rytter.

Kører du aggressivt og hurtigt i de tekniske sektioner, skal der ligeledes være højere tryk i dækket.

Mine tommelfingerregler:

  • Mere end 80 kg med slange
    • Fordæk: 29 psi ~ 1,8-2,0 bar
    • Bagdæk: 32-35 psi ~ 2,0-2,2 bar
  • Mindre en 80 kg
    • Fordæk: 26 psi ~ 1,7-1,9 bar
    • Bagdæk 29 psi ~ 1,8-2,0 bar
  • Uden slange/slangeløst
    • Fordæk: 23-26 psi ~ 1,6-1,8 bar
    • Bagdæk: 26-29 psi ~ 1,6- 1,9 bar

Du sænker så gradvist dæktrykket, og når du når et niveau hvor fælgen begynder at ramme de værste rødder, skal der 0,1-0,2 bar mere tryk i.

Denne fremgangsmåde har jeg fundet til at være den bedste metode til at finde det rette dæktryk.

Det er muligt, at montere de fleste slangeløse(tubeless) med et slangeløst kit. Fordelen ved at køre slangeløst er, at der kan køres med lavere tryk uden at risikere punkteringer, og rullemodstand + den roterende vægt bliver lavere.

Lavere dæktryk = Bedre greb, mindre rullemodstand og mere tillid til cyklen(i skoven)

Trænger du til optimale dæk, så læs min guide til de Bedste MTB Dæk 2017

PS: Min søn(37 kg.) kører med ca. 1,2 bar i forhjulet og 1,4 bar i baghjulet!

PPS: Leder du efter nye dæk, har Cykelpartner efter stort udvalg af dæk


Tip #2 – Husk lige bremserne

Som på biler er også bremserne det vigtigste på MTB.

Med skivebremser kan du meget nemt dosere bremsekraften, så du får tillid til at køre stærkere på de tekniske stykker.

Skivebremse Rotor

Du skal til at starte med, få fornemmelsen for hvor meget du kan bremse, før du kommer til at blokere.

Det skal du sørge for at gøre på en flad grussti indtil du har en god fornemmelse.

Fornemmelsen kommer af sig selv når du træner.

Kør altid med en finger på bremsen, så du kan reagere hurtigt og effektivt på uventede forhindringer.

Det kan ikke nytte noget, at dine bremser sidder så du ikke nemt kan komme til dem.

Bremserne skal peges nedad, så du ikke skal vride hånden af led for at bruge dem, når du står op. Dette gør også, at dine håndled skånes mest muligt.

OBS: Dine bremser skal selvfølgelig fungere optimalt! Har du behov for dele til dine bremser, så se et komplet (mega) udvalg hos Cykel Partner

Brug begge bremser

Det er vigtigt, at du bruger begge bremser, hver gang du skal stoppe.

Blokerer du baghjulet på nedkørsler, mistes kontrollen med cyklen. 70-80% af bremsekraften kommer fra forhjulet når cyklen kører lige ud.

Du skal derfor sørge for, at bruge både forbremse og bagbremse hele tiden. Dette maksimerer bremsestyrken, og giver dig gradvist mere tillid.

Brems før forhindringer – Ikke på dem

Det værste du kan gøre er at komme for hurtigt til et hop eller anden forhindring, for så at bremse/stoppe på forhindringen.

Du risikerer at falde lige på snotten, med store konsekvenser til følge.

Jeg har set brækkede kraveben, ribben og adskillige flækkede hjelme fordi farten har været for høj.

Kørerne er blevet forskrækkede, og har klodset bremserne.

Så husk; roligt hen til forhindringer, så du får en fin føling med hvordan forhindringen skal køres.

Se denne video om bremseteknik på nedkørsler:

Tip #3 – Find falkeblikket frem og kig op – Peters favorit

De fleste der begynder med MTB, har det med kun at kigge få meter frem.

Det er meget naturligt, men giver et væsentligt ringere flow i kørslen på tekniske strækninger.

For at du kan få mere fart og selvtillid når det bliver knoklet, skal du vænne dig til at kigge langt frem.

Når man kigger langt frem, kan man bedre planlægge hvilken linje, der er mest optimal.

Hvis du ikke kigger langt nok frem, så kan du ikke se den bedste linje, og kører derfor en mere udfordrende linje.

Dette bevirker, at sporet bliver endnu mere teknisk svært, og din fart deraf vil blive lavere.

Når først du husker at kigge langt frem(5-8 meter), vil du opleve, at de forhindringer du ser, helt automatisk indregnes i linjen.


Tip #4 – Lad cyklen gøre arbejdet?

De bedste støddæmpere er ikke dem der sidder på cyklen, det er dine arme og ben.

Når terrænet bliver bumpet og knoldet, er det vigtigt at dine arme og ben er afslappede, så det er cyklen der bevæger sig, og ikke dig.

Det optimale er, at din krop ”svæver” over cyklen, så kroppen sigter efter ideallinjen på sporet, og cyklen understøtter kroppens retning.

Det er en svær teknik at mestre til fulde, men tænkes det ind i teknikken ved nedkørsler hver gang du kører, bliver du gradvist bedre og bedre til nedkørsler.

Lær nedkørselsteknik fra Down Hill kørere

Skal teknikken til nedkørsler forfines endnu mere, kan det være en god idé at se videoer af professionelle Trail og Down Hill ryttere.

Der er nok af dem på Youtube, og kan være en fantastisk inspiration til dig, der vil tage nedkørselsteknikken til det næste niveau.


Mountainbike Teknik Tips til de let øvede

Når først basisteknikkerne mestres, kan du begynde, at træne og udforske de mere tekniske aspekter af kørsel i skov.

Når du mestrer disse teknikker til fulde, er du garanteret et konstant smil mens du kører!


Tip #5 – Bliv en mester til at køre opad

At køre op kræver bare god kondition… Njaa, det er en sandhed med modifikationer.

Det er sikkert, at en god kondition er en væsentlig del af det at blive mester til at køre op ad bakkerne.

Det er bare kun halvdelen af, at kunne køre effektivt op ad de mest tekniske bakker og under vanskelige forhold.

Vælg det rette gear

Når du skal køre opad, skal du først sikre dig, at du er i det rette gear.

Det nytter ikke noget, at angribe bakken i et for højt gear, eller for den sags skyld i for lavt gear.

Du skal derfor øve dig i at tilpasse fart og gearvalg til bakken forude.

Man kan godt skifte gear midt på bakken, men det kræver et afbrud i trådet, som med det samme vil reducere den fart der er blevet opbygget betragteligt.

Sørg for at holde skiftene på bakkerne til de bagerste gear. Det kommer alt sammen med træning, men det er godt at have fokus på mentalt.

Kørestilling på MTB´en

MTB korsel op ad Bakke

Når du skal køre op ad bakke, skal du læne dig ind over styret, så du sidder på spidsen af sadlen. Albuerne skal ind til kroppen.

Du skal så vidt muligt, undgå at rejse dig op, da dette giver rykvise tråd med risiko for hjulspind, og giver samtidig en øget tendens til at cyklen stejler.

Skal du stille dig i pedalerne, skal vægten være til pas langt fremme til der ikke laves hjulspind, og cyklen ikke stejler.


Tip #6 – Hvilken linje skal jeg vælge?

Før du kører op ad en bakke, skal du danne dig et overblik over længde, stigning, eventuelle rødder og andre forhindringer, så du kan tilpasse fart og vælge rette gear.

Her fås et overblik over den linje, der er nemmest at køre. Ofte er den optimale linje meget zig zagget.

Hvis det er en længere opkørsel, skal du udse dig nogle punkter, hvor bakken ikke stiger så meget.

Det er her muligt, at få en bitte lille pause og evt. skifte gear, så du kan kravle hele vejen op.


Tip #7 – Sådan er teknikken til at køre på rødderMTB kørsel på rødder

Du skal sikre dig, at dæktrykket er tilpas lavt, som du så i tip nummer 1, så du akkurat ikke rammer fælgen mod rødderne.

Dette sikrer det bedste greb på rødderne, samtidig med, at du ikke kommer til at hoppe hen over dem.

Dækket absorberer rødderne, så du kan køre (forholdsvis) let hen over dem.

Kør så vidt muligt lige på rødderne. Køres der på langs af dem, vil cyklen skride, hvilket næsten altid resulterer i en r..tur.

Specielt hvis rødderne er våde er det vanskeligt.

Så find den bedste linje, så du rammer færrest rødder og kan køre mest muligt lige på.

Du skal bare køre hurtigt

Fart er godt, meget fart er meget godt, når det kommer til at køre i/på rødder.

Grunden til det er bl.a. at du hurtigere er ovre på den anden side af roden, hvor grebet er væsentligt højere end på rødderne.

Samtidig vil hurtigere roterende hjul, medvirke til at cyklen står oprejst – Dette pga. centrifugalkraften.

(Har du været i Eksperimentariet, og haft den ”sjove” kuffert i hånden, så ved du hvad jeg mener)

Tag evt. dit forhjul af, og roter det mens du holder i akslen. Prøv så at læne hjulet til siden.


Tip #8 – Kør i mudder med stil

Der er ikke 2 slags mudder, der er ens. Men betyder det så at teknikken er forskellig? Jaeh en smule, men mere om det senere.

OBS: I mountainbikeverdenen, er der efterhånden mere og mere koncensus om, at det så vidt muligt skal undgås, at køre på sporene når de er mudrede.

At køre på sporene i mudder, slider meget mere. Og med udbredelsen af sporbyggere og entusiaster der bygger på sporene, kan  jeg sagtens følge anbefalingen.

Det skal dog ikke afholde dig fra at få lidt teori indenbords, til hvis du bliver fanget i mudder eller kører løb i regnvejr – Nå skal vi komme igang!

Smid sommerdækkene over skulderen

Det siger sig selv, at der skal knopper til. Hvor store de skal være, er et kompromis mellem rullemodstand og greb.

De fleste mountainbikes kommer med all-round dæk, som ikke excellerer i nogen discipliner, men kan klare de fleste forhold hæderligt.

Personligt har jeg et sommer- og et vintersetup, hvor setuppet er med et decideret mudderdæk foran, og et mere let løbende bagdæk, som har moderate knopper.

1)      Køreteknikken ved sjasket mudder

MTB Sjasket Vådt Mudder

Når mudder er meget vådt og tyndt, er det nemt at køre igennem.

Men det kan være lumskt, da der kan være dybe huller eller store rødder, som er umulige at se.

Slaaaap aaaff…

Kroppen skal derfor være afslappet, så den kan nå at reagere på uforudsete forhindringer og huller.

  1. Skyd cyklen lidt frem, læn dig tilbage mod bagdækket og vær klar til at løfte i styret når du rammer mudderpølen
  2. Kør lige igennem mudderpølen, så du ikke skal bekymre dig over kantgrebet
  3. Der skal være tilpas meget fart på, til at komme hele vejen igennem
  4. Jo hurtigere der køres, des længere skal vægten være bagud. Ellers risikerer du bare at stå på hovedet

Til den sjaskede type mudder, kan man slippe af sted med et godt all-round dæk.

Se min artikel med de bedste MTB Dæk for inspiration.

2)      Teknik ved tykt og klæbrigt mudder

Ved tykt og klæbrigt mudder skal farten være moderat og konstant. Ligesom når du svømmer.

Det kan ikke nytte noget, at svømme for langsomt, for så drukner man.

Det kan heller ikke nytte at bruge for meget energi, så kommer man ikke helt i land; og drukner…

You get the picture….

Du skal holde en konstant hastighed, og et kontinuerligt tråd.

Her er kliksko og klikpedaler et rigtig vigtigt redskab til at sikre et konstant tråd.

Rykvise tråd er en klar ulempe, når der køres i tyk mudder.

For at få maksimalt greb, skal der ”spinnes” rundt i pedalerne. Rigtige MTB mudderdæk er et anbefalelsesværdigt valg.

Kører du på meget lerede MTB spor, vil deciderede mudderdæk være en god investering.

Continental Mountain King har tilpas afstand mellem knopperne til at komme af med mudderet, og er samtidig rimelig let rullende.

Tip #9 – Bliv en mester i tekniske nedkørsler(og få adrenalin kick)

Nedkørsler, der overgår ens evner, kan være en skræmmende oplevelse.

Men med disse nedkørselsøvelser kan du blive en habil nedkører og få de fedeste adrenalin rush.

Ved tekniske nedkørsler, er det vigtigt, at du ikke kører stærkere end din teknik rækker til.

Men med disse teoretiske tips, som du kan træne i praksis, vil du gradvist rykke på grænserne for din formåen.

Undgå strakte albuer og knæ

Ved at have fokus på at knæ skal være tilpas bøjede, er det muligt på nedkørsler at køre over større forhindringer.

Her får du et par fif til, hvordan du kan blive bedre til at køre ned af bakkerne:

  • Stå op på pedalerne med let bøjede albuer og knæ
  • Kig langt frem, så du kan planlægge den ideelle linje og hvor du vil bremse/dreje
  • Undgå at bremse i sving og svære passager
  • Læn dig tilbage, så du kan bremse mere effektivt
  • Sadlen må ikke være så høj, at den er i vejen for at du kan komme tilbage på mountainbiken
  • Sæt farten op og få mere stabilitet – For real!

Tip #10 – Klikpedaler – Hvad får jeg ud af at tage springet?

Klikpedaler er ideelt til de danske spor. Men hvornår skal man investere i et par?

Det er forskelligt hvornår man er klar til at køre med klikpedaler og kliksko – Se uddybende artikel om MTB Cykelsko

Har du en god balance, og har kørt i skoven som barn, så behøver du ikke køre mere end et par gange før platformspedalerne kan skiftes ud med klikpedaler.

Har du aldrig cyklet(overdrivelse fremmer forståelsen), vil der naturligvis gå længere tid.

Klikpedaler skal være løse indtil du vænner dig til dem.

Teknikken for at komme ud af dem, er at tage foden sidelæns ud.

Her er Shimanos pedaler rigtig gode, da de kan justeres fra stram til let.

Klikpedaler = større kraft og mere kontrol

At være spændt fast til pedalerne gør rigtig meget godt for kraftoverførsel og teknik.

Det er muligt at få et mere jævnt tråd, og udnytte flere muskler hvilket giver bedre greb, specielt når det går opad.

Mht. teknik bliver du meget mere sikker, da du ikke risikerer at ryge af pedalerne.

Du kan samtidig bedre udnytte, at komme over forhindringer ved at ”hoppe/trække” cyklen i pedalerne over forhindringerne.

Da man er fikseret på pedalen, er det ikke muligt, at træde på pedalen i andre positioner, som det er på platformspedaler. Læs mere under platformspedaler(#11)

Jeg startede selv ud med Shimano XT pedaler back in the days, og kan varmt anbefale dem!

Skal du vælge pedaler i butikken, kan det være fint med et par combi pedaler. Her er den ene side til almindelige sko, og den anden side er til kliksko.

Det er dog ikke optimalt, da pedalerne er forholdsvis tunge – Her er det bedre med rigtige klikpedaler.

Du finder et kæmpe udvalg af forskellige typer klikpedaler hos Cykel Partner – Kombi-/vendepedaler & Rene klikpedaler

Tip #11 – Flats/Platform/Downhillpedaler – Hvorfor?

Platformpedaler bruges mest til Downhill og All Mountain.

Idet der sjældent køres opad ved Downhill, er behovet ikke så stort for at få størst mulig kraftoverførsel.

Platformpedaler gør underværker for teknikken, når der køres nedad og på meget tekniske stykker, da det er meget nemt at sætte foden ned.

Derudover kan foden placeres i alle positioner på pedalen. Dette kan være en kæmpe fordel, ved meget tekniske dele af et spor.

Jeg ser en større og større udbredelse af erfarne kørere, der bruger platformpedaler. De søger en sjovere og mere aggressiv måde, at køre på.

Jeg har forsøgt at køre med flats i 2-3 måneder over sommeren med Five Ten sko, men har ikke samme kraftoverførsel, og er vendt tilbage på klikpedaler. Jeg synes derfor, at til de danske spor, så er klikpedaler vejen frem.

Det er min subjektive erfaring, efter 2-300 km med flats.

I Rude skov ligger et af de +10 downhill spor i DK, som jeg har erfaring med.

Her vil platformpedaler i min optik have sin ret.

Se videoen herunder af downhillbanen i Rold Skov:

Skulle du være interesseret i at prøve platformpedaler, finder du et stort udvalg af dem her

MTB Teknik Tips for øvede

Her finder du deciderede tips, der henvender sig til alle kørere, ligegyldig hvilket niveau men er på.


Tip #12 – Flow; Udnyt terrænet og kør hurtigere

Få mere fart og brug mindre energi med disse 3 teknikker til at udnytte terrænet bedre.

Når du kører i terrænet, skal du udnytte nedkørsler, små bump og bakker til din fordel.

Ved at bruge forskellige muskler til fremdrift, aflastes de muskelgrupper der primært bruges. Hvilket resulterer i langt bedre udnyttelse af hele kroppen.

Hvis du ikke udnytter terrænet, bliver du alt for hurtigt træt, når ikke at køre ikke så langt, og får ikke samme mulighed for de berømte og eftertragtede adrenalin kicks.

Adrenalin er energi i sin reneste form.

I takt med, at du bliver bedre til teknisk kørsel, vil din krop automatisk frigive mere adrenalin.

Kicket du får fra adrenalin giver ”uanede” kræfter og en lettere euforisk stemning.

Og er med til, at vi bliver ved og ved med at køre.


Tip #13 – Sådan mestrer du nedkørsel efterfulgt af opkørsel

Det er en god idé, at gå hen og inspicere en svær nedkørsel efterfulgt af en stejl opkørsel, før man kører ned ad den.

På denne måde fås en idé om den ideelle linje, og hvor man skal undgå at køre.

Du skal så forsøge, at lade være med at bremse, så energien fra nedkørslen bruges til at køre op ad opkørslen.

På denne måde udnyttes energien fra nedkørslen, til at komme hurtigt op, uden at bruge for meget krudt.


Tip #14 – ”Pump” cyklen og få mere fremdrift

Små bakker på sporet på ca. 0,5-1 meter, kan udnyttes til at få fremdrift. Ved at absorbere bakken opad, og trykke ned på nedkørslen, udnytter man nedkørslen uden at bruge energi på opkørslen; ligesom i BMX.

Jeg har lidt udfordringer med, på skrift, at forklare hvor det gøres. Så her får du en video, som viser hvordan teknikken er.


Tip #15 – Kør let henover små bump og rødder

Ja, når det kommer til rødder og mindre men skarpe forhindringer, skal man forsøge, at være så ”let” som muligt på cyklen.

Ved at køre så hurtigt som muligt, vil de flade dæk og forgaflen udjævne den opadgående og derved bremsende energi.

Dette vil mindske den mængde af energi, der skal til for at få fremdrift.

Der opnås et bedre flow, som kræver meget mindre energi, så du ikke bliver så træt.


Tip #16 – Sådan kører du ned ad drop – Peters Favorit

At køre ned ad drops, er nok noget af det fedeste ved at køre cykel i skoven. Første gang et drop køres, får man det der fedeste adrenalin kick, så man bliver lettere euforisk.

Inspicer altid først
Når jeg skal køre et nyt drop, sørger jeg for, at have inspiceret den linje der er nemmest grundigt.

Det nytter ikke noget hvis man er kørt, og så ændrer linje/bremser midt under droppet.

Det er enten eller!

Hvis jeg kører sammen med én, der har kørt droppet før, ser jeg hvor og hvordan han tager det før jeg selv begiver mig ud i det.

Sadlen må ikke være for høj, da det så ikke er muligt, at komme ordentligt ud over baghjulet.

Første gang et drop tages, er det en god idé, at justere sadlen så langt ned som muligt.

Find balancen

Hvis du ikke har balancen på cyklen, kan det gå grueligt galt.

Det er derfor en rigtig god idé, at tage et tilløb på små 10 meter.

Køres der med klikpedaler, skal der klikkes i dem som det første.

Er du ikke klikket i, så skal du ikke køre ud over afsatsen!

Skyd vægten bagud

½-1 meter før droppet skal du trykke ned på styret og efterfølgende læne dig bagud med bøjede knæ.

På denne måde vil begge hjul flyve lige højt, så der landes på begge hjul… Hmm, det er også lidt svært at forklare; Se denne video så du kan se hvad jeg mener:

Ikke for hurtigt, ikke for langsomt?

Farten skal være moderat. Og hvad betyder det så?

Jo, hvis der køres for langsomt, risikerer du at ryge ud over styret. Køres der for hurtigt risikeres det, at der ikke kan nås at bremse for enden.

Det er meget forskelligt hvor meget fart der skal på. Men hvis du starter med mindre drop, finder du hurtigt den ideelle fart, og kan ud fra rutinen beregne farten ved nye drop.


Tip #17 – Træn fysikken

5 minutter styrketræning 3 gange per uge er nok.

Ved at træne core muskler, skulder og ryg derhjemme på stuegulvet eller i Fitnesscenteret, bliver det meget nemmere at mestre teknikken, da det herved ikke er kræfterne der begrænser træningen.

Læs mere om, hvilke øvelser og hvordan de udføres i denne artikel


Ordet er frit(dit)…

Hvad synes du om listen?

Har du tips og/eller råd der skal tilføjes til listen?

Eller har du spørgsmål til de 17 + 1 tips?

Så skriv en besked herunder.

PS: Del gerne hvis du finder indlægget relevant – Pft.

Alt godt,

Peter Juul