Kædeolie til MTB og Landevej

Kædeolie til MTB i 2017? Denne olie skal du vælge!

​Det kan du forvente...

Jeg giver mit bud på hvilke olier, der er bedst, og hvilke kvaliteter de besidder, så du har et godt grundlag for at vælge den rette olie til at smøre cykelkæden med på din mountainbike.

More...

Jeg har her samlet 3 forskellige kædeolier til MTB(og landevej), som jeg har erfaringer med, og er i top i diverse tests, som online MTB-magasiner og bloggere har foretaget.

Se produkterne i bunden af artiklen - God læselyst 🙂


En ordentlig(dyrere) kædeolie er investeringen værd!

En god kædeolie sparer dig for en masse penge i det lange løb. Som du sikkert ved, er kæder, kassetter, pullehjul og klinger ret pebrede.

Specielt hvis du kører med nogle af de dyrere komponenter, og ikke går af vejen for et par mudrede ture på sporet.

Mountainbiker falder på hoved i mudder

Billede venligst lånt fra BikeRoar - How to clean your bike: http://www.bikeroar.com/tips/how-to-clean-your-bike-post-mud-ride

Kan jeg ikke bare bruge WD40?

​Svaret er… You guessed it: NEJ!

WD40 er en rustløsner, som bruges til at få gamle rustne møtrikker til at give slip.

”olien” smører altså kun ganske kortvarigt, og ætser ligefrem kæden (ja, jeg ved det er lidt overdrevet, men you get the point 🙂

​Hvad gør kædeolien?

Olien minimerer slitagen og forlænger levetiden markant, og de gode kædeolier koster ikke en bondegård, og så giver en meget lækrere fornemmelse.

Priserne ligger typisk fra 70,- til 120,-

Når du nu har investeret i en cykel til adskillige tusinder, skal du ikke gå ned på olien!

Der er rigtig mange olier at vælge imellem.

Jeg vil forsøge at guide dig, så du kan vælge den rette olie, i junglen af olier til kæden på din MTB eller landevejscykel.

Hvordan vælger jeg den rette olie til mit brug?

Jeg er den dovne type!

Så kan du sagtens nøjes med én olie til hele året. Jeg selv og de fleste af mine cykelmakkere, bruger samme kædeolie året rundt.

Her skal du vælge en ”våd” kædeolie.

En våd kædeolie er tykkere i sin konsistens, så den klæber til kæden. Olien trænger ind i leddene, og bliver der i længere tid.

Den våde olie sviner dog mere end en tør. Den tiltrækker sig støv og skidt, som kan slide på kassetter, kæde, pulleyhjul og klinger.

Rens i bund en gang imellem (kæderenser eller degreaser)
Du skal derfor sørge for, at rense kæden en gang imellem. Gerne med en degreaser og/eller kæderenser.

​Kæderenseren renser primært kæden, mens en spray renser alle dele af.

Du kan hos Cykel Partner finde degreaser her og en kæderenser her, skulle du være nysgerrig.


Er du lige en tand længere fremme i skoene…

… så kan du investere i 2 forskellige olier - En våd og en tør.

Ud fra ordlyden siger det næsten sig selv; Våd olie til våde forhold og tør olie til tørre sommerlige forhold.

Da vand og mudder uværgeligt vil komme på kæden (medmindre du er mudderforskrækket), kan en våd olie, som ikke bliver vasket af så let, påføres.

Den tørre til sommer og forår + frostvejr

Til al kørsel i skoven, hvor sporet ikke er vådt og/eller mudret, kan en tør olie bruges. Her vil kæden ikke samle samme mængde skidt, så den holder sig pæn og ren i længere tid.

En pæn kæde, er en ren kæde, der ikke slider unødigt meget på tandhjulene, uanset om du bruger en våd eller tør olie.

Skift kæde når den bliver for lang og undgå unødig slitage

TIP: Når kæden er blevet motioneret i længere tid (20-40 ture), bør kæden måles. Bliver kæden for lang, giver den øget slid på tandhjulene!

Du finder en kædemåler hos Cykel Partner her

Spray eller drypflaske?

Jeg har, og har haft flere olier på spray. Jeg kan bare sige, at jeg synes det sviner alt for meget, og udvendigt bliver kæden super fedtet.

Dette undgås med en drypflaske, som smører inde i leddene. Det er jo dér, olien skal udøve sin magi.

Jeg har pt. en våd spray (den grønne) fra Finish Line, som jeg har haft en del år efterhånden. Denne bruger jeg kun til ex. kabler eller andre komponenter, der lige trænger til lidt olie.

Jeg vil derfor på det varmeste anbefale dig, at investere i en drypflaske til kæden.

Husk at tørre den af før du viser den frem (i skoven)

Du skal huske, at tørre kæden for overflødig olie inden du kører ud på sporet. Så undgås det værste støv og skidt.

Hvordan renser jeg min cykelkæde?

1. Vask og rengør kæden og tandhjulene evt. med degreaser

2. Tilføj kæden et tyndt lag olie med en drypflaske indvendigt, mens der kører rundt på pedalerne

3. Kør lidt yderligere rundt og vent et par minutter

4. Tør det overskydende olie af med en klud. Jeg kører pedalerne rundt mens jeg holder kluden mellem pulleyhjul og klinge(r)

Denne video viser hvordan det kan gøres på en nem måde:

Mine anbefalinger til de gode våde olier

Herunder gennemgår jeg 2 af de bedste våde olier i test, og 1 som jeg vil anbefale du holder dig fra!


#0 – Pedros Chain Lube

Den fedter simpelthen alt for meget.

Jeg købte den for 3-4 år siden, og har den stadigvæk. Jeg bruger den kun som smøring til låse… ja, jeg ved egentlig ikke hvad jeg bruger den til.

Men den kommer ikke længere på kæden.

Pedros syntetisk cykelkædeolie lad være

#1 – Muc-Off C3 Ceramic – Den dyre

Muc-Off keramisk kædeolie er min klare favorit til våde forhold.

Jeg bruger den faktisk hele året...

Det du dog skal være opærksom på, er at den samler en smule skidt udvendigt på kæden. Men indvendigt, hvor det gælder, er der ikke meget skidt at spore.

Olien er nem at påføre kæden takket være sin lange pipette.

Himmelsk duft!

Det bedste af det hele: Olien har en duft, som får fuglene til at synge –

Jeg har vitterlig en trang til at smage på olien!

Derudover er den biologisk nedbrydelig, så du med god samvittighed kan (spise) bruge den.

Det tekniske

Muc-Off bruger en patenteret formel, som indeholder bornitrid forbindelser, flourpolymer og nano keramisk materiale, der sikrer en lav friktion og … bla. bla. bla. Du kan læse mere om de tekniske detaljer på muc-off.com

Den bedste våde kædeolie jeg har haft!

Du kan se mere og købe Muc Off keramisk cykelkædeolie på 120 ml.(nok til et års forbrug +/-) hos Cykelpartner for 109,- her

Olien findes også uden keramiske nanopartikler. Denne version holder dog ikke nær så godt, og jeg vil heller ikke tro den smører lige så godt.

Men insisterer du, kan få den normale uden keramik(???) for 89,- her

her

Jeg ville klart vælge den med keramisk nano halløj! 


#2 – Finish Line Cross Country - Den billige

”Den grønne” var den første kædeolie jeg investerede i, da jeg fik min første seriøse MTB tilbage i 00´erne.

Da jeg havde kørt et par ture uden olie, var min kæde ræve-rød. På det tidspunkt, var der ikke meget andet, som var på højde med Finish Line´s Cross Country olie i DK.

Den er lidt mere klæbrig end Muc Off, og sviner en anelse mere. Til gengæld er den billigere.

Du finder den som drypflaske til kun 69,- for 120 ml. her

Som spray finder du den her

Husk lige… Når du vasker din mountainbike, skal du også lige give den en tur med børsten på kæde, kassette og klinger. Det skal du gøre, for ikke at få slidt kassetten unødigt. (Husk en separat børste, da cyklen ellers bliver meget fedtet).


#3 - De tørre olier

​Jeg har kun i ringe grad brugt en tør kædeolie. Det er 5-6 år siden, så jeg husker desværre mærket, men den var købt hos Chainreactioncycles i England.

Jeg vil derfor desværre afstå fra at rådgive dig, om noget jeg ikke har prøvet.

En af mine trofaste læsere, Jacob Weensgaard har skrevet til mig, at han kører med en tør kædeolie i sommerhalvåret. Han skriver bl.a. :

"Har prøvet mange produkter, og ikke alle har jeg været lige glade for. Nogle kædeolier fanger meget støv når man kører, og det siger jo sig selv, at det ikke er godt at have kæden fyldt med små sandkorn som bare gnaver sig ind i alle led..."

En af mine trofaste læsere, Jacob Weensgaard har skrevet til mig, at han kører med en tør kædeolie i sommerhalvåret. Han skriver bl.a. :

"Har prøvet mange produkter, og ikke alle har jeg været lige glade for. Nogle kædeolier fanger meget støv når man kører, og det siger jo sig selv, at det ikke er godt at have kæden fyldt med små sandkorn som bare gnaver sig ind i alle led..."
Finish Line Keriamisk Voks Smørring - Ceramic Way Oil

Jacob giver sin varmeste anbefaling til Finish Lines Ceramic Wax Lube 

Keramik igen 😉

Vil du læse hele Jacobs anbefaling, så finder du den her 

Gør din kæde en tjeneste

Jeg renser min kæde og vitale dele med cykelvaskemiddel ca. hver 6-10 gang jeg har kørt.

Muc-Off har en fremragende en af slagsen, som bare sprøjtes på, og kan skylles af 5 minutter efter. Jeg er meget imponeret over effekten!

Personligt bruger jeg ikke en decideret degreaser. Jeg synes resultatet med ”Muc-Off Nano Tec Bike Cleaner” bliver acceptabelt – Du kan se mere hos Cykelpartner her.


​Har du en olie du vil anbefale?

Jeg håber du har haft gavn af at læse om mine erfaringer med kædeolier. Det er ikke så mange olier jeg har testet, men der er umiddelbart ikke grund til at udskifte noget, der virker upåklageligt.

Hvis du har erfaringer med andre olier, og evt. input omkring tørre olier, så skal du være mere end velkommen til at skrive til mig eller kommentere herunder.


Kædeolie til MTB i 2017?
4.2 (84%) 5 votes