Bedste MTB Lygter 2018

MTB Lygter Test Kina Bedste Lygter til Nattekørsel

Hvad får jeg ud af at læse artiklen?

Du får en grundig gennemgang af de bedste MTB lygter i 2018; flere af lygterne har vundet tests rundt omkring i Europa, og så giver jeg dig mine egne erfaringer med nattekørsel som du kan bruge til inspiration, hvis du skal ud og erhverve nye kraftige cykellygter til din mountainbike.

More...


Estimeret læsetid: 9 min

Nattekørsel på MTB med lygter - Hvorfor nu det?

Jo, som du kan læse længere nede i artiklen, så er nattekørsel super intenst, og du vil opleve, at sporene bliver som nye at køre på. Nattekørsel tilføjer en ekstra dimension til din mountainbiking.

Jeg har herunder samlet de mest populære lygter til mountainbike, og giver dig mine erfaringer med at køre night ride, så du kan finde inspiration til din(e) næste lygte(r) til din MTB.

De 5 mest populære MTB lygter

Herunder finder du de 5 MTB lygter, som enten har fået topbedømmelser hos de der har købt dem, eller vundet tests i DK & Europa.


1. Atredo 3500 Lumen Single MTB Lygte

Forhandler: Cykelpartner

Med Atredo 3.500 lumen single MTB lygte, får du i modsætning til mange andre lygter på det danske marked, alle de lumen lygten lover i titlen. 

Atredo 3500 Lumen Single MTB Lygte

Atredo 3500 Lumen Single MTB Lygte - Seriøst meget power for pengene

Single lygten har et imponerende lys, der kan justeres i 3 trin; fuldt blus, medium og strobe(jeg forstår ikke de kommer med blinkefunktionen - måske producenten forsøger at give en et epileptisk anfald). 

Lygten holder strøm fra 2,5 - 8 timer, så det skulle nok kunne sikre dig, at du skulle nå at komme hjem uden at løbe tør for strøm.

Atredo 3500 MTB Lygte Indhold i Æsken

Som du kan se er ledningen er rigeligt lang...!

Medmindre du virkelig har batteriet langt nede, skulle ledningen være lang nok til at have i en rygsæk uden problemer!

Jeg vil foreslå, at du til og fra skoven sætter den på medium blus - Hvilket du bør gøre dels af hensyn til bilister, men derudover så sparer du også på batteriet.

Med sine 6 led pærere, er du sikret en god spredning, så jeg vil foreslå, at du monterer denne lygte på styret.

Specifikationer:

  • Lovlig cykellygte
  • Output: 3500 Lumen
  • LED: 6 stk.CREE XM-L2 U2
  • Vægt: 207g (lygtehoved)
  • Batteri: 4 x 2200mah vandtæt niveau IPX6 genopladeligt
  • Dimensioner: Længde: 50mm, diameter 57mm
  • Lygtehus udført i anodiseret aluminium T6061
  • Hærdet lygteglas, modstandsdygtig over for ridser og skrammer
  • Brugstid: 2,5 – 8 timer afhængig af valgte funktion
  • Opladetid: ca. 6 timer ved tom accu.
  • Leveres med oplader, batteripakke, Bånd til hoved eller hjelm, gummistrips

Se ovenstående video for en komplet unboxing og gennemgang af Altredo 3500 MTB Lygte.

Brugerbedømmelse hos Cykelpartner: 4/5 anmeldt af 7

Du finder Altredo 3500 hos Cykelpartner til kun 599,-


2. Solarstorm X2 2000 Lumen Cykellygte

Forhandler: E-Home

OBS: Midlertidigt udsolgt ved forhandleren

Solarstorm X2 med 2000 lumen, er en MTB lygte, der er meget populær. Den er faktisk så populær, at der bliver lavet billige kopier af den. Hvilket ikke giver mening i min verden når den ikke koster mere end den gør!

SolarStorm X2 2000 Lumen MTB Lygte

SolarStorm X2 2000 Lumen Cykellygte til MTB - Fed ser den da ud...

Byg selv MTB lygte

Konceptet med SolarStorm X2, er at du selv vælger hvor stort batteriet skal være, om du vil have en forlængerledning med, og hvorvidt du vil have et monteringsbeslag til hjelmen med.

Batterier

Lygten kommer standard med et batteri med en kapacitet på 3.600 mah, og kan i 4 trin opgraderes til 6.800 mah. Standardlevetiden med et 3.600 mah batteri er opgivet til 1-2 timer. Skal du køre i omegnen af 2 timer ville jeg vælge, at investere kr. 50,- ekstra, og kunne holde i 2-3 timer.

Med det helt store batteri har du nok til 5-7 timer på fuldt blus - Denne model ville jeg nok vælge, hvis jeg skulle bruge lygten til at pendle til og fra arbejde [gennem skoven naturligvis]

Hjelmbeslag & Forlængerkabel

Er du derudover i tvivl om du skal have lygten på styret eller hjelmen, kan du tilkøbe et hjelmbeslag. Der findes 2 slags: et der spændes fast med velcro og et der har elastikker.

Derudover skal du tage stilling til om du har behov for et forlængerkabel. Dvs. hvis du køber ind til den kan sidde på hjelmen, så bør du også huske, at købe et forlængerkabel - Koster ligeledes kr. 50,-

Herover ser du en video med en grundig gennemgang SolarStorm X2 af Noel fra Cykelstart.dk.

Inkluderet i pakken for SolarStorm X2

SolarStorm pakken indeholder ikke nogen speciel lang ledning. Så husk at bestille en med!

Specifikationer for SolarStorm X2

  • 3 lysstyrker - Lav, mellem og høj
  • Op til 2000 lumen
  • Forbedret batteri med kraftig velcro, og stik som skrues sammen
  • Vægt for lygten alene kun 94g - Batteripakken vejer samlet kun 211g
  • Perfekt til hjelmmontering pga. den lave vægt
  • Batterilevetid på høj fra 1-2 timer alt efter temperatur
  • Solarstorm X2 er udført i anodiseret aluminium for maksimal holdbarhed og meget høj kvalitet.

OBS: Midlertidigt udsolgt ved forhandleren

Men du finder et kæmpe udvalg hos Cykel-Lygter.dk og Cykelexperten


3. Gloworm XS LED MTB Lygte

Forhandler: Pande-Lampe.dk

Med XS MTB lygten har Gloworm taget alt det bedste fra hylden, og samlet i én lygte - Succesen fra deres Gloworm X2 har de gentaget, men denne gang opgraderet på samtlige fronter. 

Her har de virkelig kredset for detaljerne, og har bl.a. skruet helt op for udnyttelsen af LED-teknologien med 2500 lumen. 

Gloworm XS MTB Lygte og Pandelampe

Anmeldelser

Peter skriver i sin anmeldelse, hvor han har givet lygten topkarakter:
"Jeg er ovenud tilfreds med min gloworm pandelampe med tre LED pærer. Der er så meget lysoverskud når jeg om natten kører ved stranden, at jeg kun bruger den mindste lysstyrke.
Jeg glæder mig til vinteren hver jeg kommer til at bruge pandelampen meget."

Allan skriver: "Med Gloworm XS har jeg hånerettet over de andre i klubben. Fars forlygte er den kraftigste!"

Og det er jo ingen skam, at have håneretten. Jeg havde en kollega for år tilbage, der havde en Lupine Wilma. Når han kørte bag mig, kunne jeg seriøst se min egen skygge...!

Gloworm XS Hjelm Montering

Hjelmmontering af Gloworm XS - Bemærk at der følger velcro stropper med!

Montering af Gloworm

Lygten kan som du kan se på billedet herover, monteres på MTB hjelmen. Til batteriet vil du være glad for forlængerkablet, der gør at du kan have batteriet i tasken eller i lommerne i din cykeltrøje.

Forlængerledningen følger med som en del af pakken.

Gloworm XS Styrmontering

Montering på styr - Giver mulighed for at montere lygten præcist i midten

Montering på styret er også let, da du får en mount med i pakken, som skrues fast på styret. Se billedet herover for at få en fornemmelse af hvor robust og genialt systemet er.

Gloworm XS Specifikationer

  • Lyseffekt: 2.500 lumen (real, ikke teoretisk output)
  • Trinløs dæmpning af lysstyrke
  • Vægt med genopladeligt batteri: 330 gram
  • Batteri: 6800 mAh 
  • LED-type: 3 x Creee XML-2 U2 LED pærer
  • System: 3 optisk-system
  • Batteritid: 2 timer på maksimal effekt
  • Fjernbetjening: Ja
  • Gloworm XS leveres i hard-shell bæretaske for optimal beskyttelse

Sættet indholder

  • Genopladeligt Litium-ion-batteri smart-lader
  • Forlængerkabel
  • Lyshoved
  • Alloy hjelmmontering
  • Alloy Quick Release (QR) styr-montering

Gloworm XS LED MTB Lygte står til kr. 1.899,- hos Pande-lampe.dk nedsat fra 2.399,- 


4. MagicShine MJ-816 1400 Lumen MTB Triple Cykellygte

OBS: Midlertidigt udsolgt ved forhandleren

Men du finder et kæmpe udvalg hos Cykel-Lygter.dk og Cykelexperten

Magicshine MJ-816 Led 1400 Lumen MTB Lygte

Triple MTB lygte - Bredt lys kombineret med kraftig fokuseret lys - Intet mindre end genialt!

3 i én MTB LED lygte - What´s not to love? 

Den midterste store kraftige lygte giver det fokuserede lys, mens de små i siderne giver det brede lys - Intet mindre end genialt!

Denne lygte er udviklet med montering på styret for øje. Men er 1400 lumen nok? Altså mine Kinesiske lygter, står der 900 lumen på. Så medmindre mine lygter er opgivet alt for lavt, så kan jeg godt anbefale denne lygte på "kun" 1400 lumen. 

Mine Kina lygter, giver et perfekt lys med kun 900 lumen. Det er muligt at du har behov for mere, men jeg kan fint se.

Magicshine MJ 816 MTB Lygte Inkluderet


Ovenstående billede viser hvad du får med i æsken - Lygten monteres på styret med elastikkerne.

Ovenstående video viser hvordan lygten lyser, og hvad du får med.

Batteripakken ser anderledes ud, fordi det er den gamle model i videoen.

MagicShine MJ 816 Specifikationer

  • Op til 1400 lumen
  • 1 stor kraftig parabol i midten og 2 små i siderne der giver bredt lys omkring cyklen
  • Batteritid op til 2 timer fra et 8.4v lithium
  • 3 indstillingsmuligheder (midterste, de 2 små eller alle 3 samtidig)
  • Restbatteri indikator
  • Vægt: Lygteparabol 190g og batteri inkl. alt til montering 330g

OBS: Midlertidigt udsolgt ved forhandleren

Men du finder et kæmpe udvalg hos Cykel-Lygter.dk og Cykelexperten


5. Atredo - MTB forlygte med 2500 Lumen

Forhandler: Cykelpartner

Atredo MTB Lygte 2500 Lumen

Den første lygte i denne artikel fra Atredo var på 3500 lumen, hvorimod denne "kun" er på 2500 lumen.

Lygten har som de fleste lygter fra Atredo 3 forskellige indstillinger: 100% - 25% - epilepsifunktion (blink på fuld styrke). Derudover er der indikator for om du er ved at løbe tør for strøm.

Lygten leveres med oplader, batteripakke, hjelmadapter og gummistrips.

Jeg vil foreslå, denne lygte sammen med den første på 3500 lumen - det bør være det gode match!

Atredo MTB Lygte med 2500 lumen indhold

Specifikationer

  • Output: 2500 Lumen
  • LED: 4 stk. CREE XM-L2 T6
  • Vægt: 160g med ledning (lygtehoved)
  • Batteri: 4 x 2200mah vandtæt niveau IPX6
  • Hærdet lygteglas, modstandsdygtig over for ridser og skrammer
  • 3 indstillingsniveauer af lygte - 100% - 25% - blink (epilepsi)
  • Brugstid: 2,5 – 6 timer afhængig af valgte funktion
  • Opladetid: ca. 6 timer ved tom accu. Oplader indikerer for opladning og fuldt opladt
  • Leveres med oplader, batteripakke, bånd til hoved, gummistrips

Du finder lygten pt. hos Cykelpartner til kun 439,-


2 MTB lygter - En til styret og en til hjelmen

Min anbefaling og erfaring er, at du skal have én MTB lygte på styret og én på hjelmen. 

Lygten på styret giver dig et stabilt bredt lys, så du kan se hvor cyklen kører hen - Lyset på hjelmen gør at du kan orientere dig. Men nok så vigtigt, så giver kombinationen en dybde, så du bedre kan afkode underlagets beskaffenhed.

Der er jo en grund til at vi har 2 øjne, og du  vil sikkert ikke lægge mærke til det, men du vil opleve at kunne køre stærkere og mere sikkert.

Den kraftigste på styret

Hvis der er forskel på de 2 lygter, bør den du sætter på styret være den kraftigste. Det har jeg ihvertfald fået det bedste resultat ud af. Det er også kutyme, at der med de fleste lygter til MTB kommer beslag med til hjelmmontering; så kan du jo selv lege lidt med, hvad du selv synes den ideelle løsning er.

Lysstyrke - Hvad betyder Lumen, Candela og Lux?

Hvad betyder Lumen, Candela og Lux? Ja, hvad er forskellen?

Der anvendes en lang række betegnelser for lysstyrke. Den mest anvendte er Lumen, og er også den jeg vil gøre brug af i denne artikel.

Der er nogle tommelfingerregler når det kommer til omregning af de forskellige måleenheder, se mere her hos Cykelpartner forklaring på forskellen mellem de forskellige måleenheder.

Lysspredning - Snæver vs. bred

Er lyskeglen snæver og fokuseret, skal lygten på cykelhjelmen. Dette gør, at du kan orientere dig hvorend du kigger hen. Hvilket er godt når du kigger efter en hjort eller dådyr... 😉

Lygten med den brede lyskegle, skal som tommelfingerregel på styret. Dette gør samtidig at fordi dit hoved altid, bevæger sig, så bliver konturerne i underlaget endnu mere tydelige. Derudover giver det et fantastisk godt overblik for hvor du kører.

Køber du 2 ens lygter, kan det faktisk variere hvilken lygte, der er mest fokuseret i sin lyskegle - Hvis du køber en af de billige "Kina" lygter.

Batterilevetid - Sørg nu for at du har nok strøm

Der er ikke noget værre end at løbe tør for strøm midt i kold våd skov hvor man ikke kan se en hånd for sig.

Derfor kør altid med nogen, så er risikoen for, at du skal finde ud af skoven uden lys altså større. Det kan være p.... koldt hvis nu uheldet skulle være ude, og du ikke kan komme videre.

Der kommer sku nok ikke lige nogen forbi, der er ude at gå en tur med hunden i den mørke skov.

Derfor skal du kigge på specifikationerne, på den side du køber lygten(erne). Forventer du at skulle køre ture på op til 2 timer så gå hellere efter en lygte der holder batteri i mindst 2½ time.

Her spiller lumen også en afgørende faktor, da det jo siger sig selv, at jo kraftigere lygten er des. mere strøm bruger den også, og jo større et batteri skal lygten have - Dvs. jo flere miliampere(mah) kapacitet, skal batteriet have.

Mange af lygterne har dog en funktion, hvor knappen lyser rødt, når lygten er ved at være drænet for strøm, så du har en mulighed for at slå den over på 1/4 blus - Hvilket drastisk forlænger tiden inden den render helt tør for strøm.

Monteringsmuligheder

Det er klart, at du lige skal sikre dig at lygten nu også har alle de beslag der dækker dine behov for montering af lygten.

Du skal tænke på, at batteriet ikke skal være for tungt, specielt hvis du som min svigerfar har det monteret på hjelmen.

Du vil kunne mærke, at du har monteret en lygte de første par minutter, så med et batteri, der vejer minsdst det dobbelte, så kan du nok se hvor jeg vil hen.

Jeg kører selv med camelbak, og det er altså en fremragende løsning, at have batteriet deri. Man skal bare lige vende sig til, at skal man have tasken af, så er ledningen i vejen.

Kvalitet af lygte og batteri

Det gælder som altid, at du får det du betaler for! Det samme gælder for de såkaldte billige Kina lygter.

Jeg har selv et sæt Kinesiske lygter, som jeg købte tilbage i 2010. Da var der desværre ikke nogen cykelforretninger, der solgte Kina lygterne.

Så jeg slog mig sammen med svigerfar og bestilte lygter fra Kina - Og selvfølgelig blev de mindst dobbelt så dyre, da de hang fast i tolden :-/

Mit ene batteri er klappet sammen så jeg har været nødsaget til at købe et nyt, med større kapacitet. Det er i øvrigt samme stik, der bruges til eksempelvis Atredo MTB lygter

Jeg skal lige sige, at jeg ikke har haft noget at udsætte på de MTB Lygter, jeg har købt for mere end 8 år siden, lige bortset fra batteriet som jeg for nylig har invisteret i. Men er det ikke forventeligt efter så mange år?... Det synes jeg!

Derfor skal du køre nattekørsel

  • Du vil opleve at de gamle "kedelige" spor, får nyt liv igen, da de bliver væsentlig sjovere at køre på. Fordi du kun har fokus, på det oplyste område foran cyklen, og adrenalinen banker hårdere end ved dagslys
  • MTB kørsel i mørke skærper dine sanser; du er mere fokuseret på forhindringer, lyset lige foran dit forhjul, og bakkerne har en tendens til at føles kortere da du ikke kan se toppen. Du vil også opleve at du bliver en teknisk bedre rytter, da du er nødt til at læse sporet på en nye måde. Specielt da du ikke kan se så langt frem som du er vant til.
  • Har du familie og har svært ved at passe mountainbiking ind i et ofte stramt skema, så er nattekørsel en oplagt mulighed, da det kan være svært at forene MTB med familielivet. At køre MTB om aftenen, er derfor ofte et godt kompromis når du også skal pleje dine egne behov 😉
  • Mountainbike om aftenen er en social måde at køre på. I kommer hinanden meget mere ved, da kørslen altid foregår sammen med en ven. Hvilket er et krav herfra, da uheldet jo som skrevet tidligere kan være ude.
  • Du får tid til at fortsætte din træning hele året. Sæsonen stopper aldrig, når du inddrager de mørke timer af døgnet til træning. Det er da win-win!

OBS: Husk at tage ekstra varmt tøj, Briller, Ekstra lygte, evt. bare en almindelig stavlygte, så du kan komme hjem skulle batteriet nu løbe tør for strøm, fuldt opladt mobiltelefon(når det er rigtig koldt har jeg oplevet at telefonen løber tør for strøm ved mere end 40%) og så et folietæppe som du kan lægge dig på skulle uheldet nu være ude!

Peter Juul

Thumbs up... 😉

Bedste MTB Lygter 2018
4.1 (82%) 10 votes