Bedste MTB Dæk 2017
4.5 (90%) 14 votes
Bedste MTB Dæk 2016

Bedste MTB Dæk 2017: Find nyt gummi til din MTB

Jeg har samlet 10 af de mest populære dæk til Mountainbike her til test – Jeg har været på en færd, hvor jeg har fundet de bedste MTB dæk i 29″, 27,5″ eller 26″.

Fælles for alle dækkene er, at de er egnet til de danske spor.

Kendetegnene for danske MTB spor er, at der for det meste ikke er sten og slet ikke klipper, så man risikerer ikke at punktere så ofte.

Estimeret læsetid: 7 minutter

Bedste MTB Dæk 2016 Maxxis Continental Schwalbe

Opdatering 17-07-2017: Priser er opdateret, og der er store besparelser at hente. Derudover er der tilføjet danske forhandlere hvor muligt. Priserne på dækkene er generelt billigere og på tilbud. Se eksempelvis tilbud på Schwalbe Nobby Nic, Maxxis Ardent og Aspen + Contintal X-King – Læs videre og find det rette dæk for dig!

Som du kan se, så er de store mærker repræsenteret her. Dette fordi, de har den nyeste teknologi og pengene til at forske i teknologierne. Schwalbe dæk og dæk fra Continental samt Maxxis, er dem der klart er mest innovative.

De rette dæk til din MTB er det næstvigtigste (udstyr) du skal fokusere på, når vi snakker MTB, efter rytteren, der sidder oven på cyklen. Det siger måske sig selv at rytteren er det vigtigste element!

Men for at du som rytter får den rette tillid til at køre stærkt og have en sjov teknisk tur, er det alfa omega, at du vælger de rette dæk. Specielt er kantgreb vigtigt for at man føler dig godt hjemme på cyklen. Du vil med det samme fornemme når du får rette dæk med mere kantgreb. Det er dog et kompromis, som alt andet i verdenen.

Hvad er de vigtigste faktorer når man vælger dæk?

Når du skal vælge dæk til dn mountainbike, er der mange faktorer der spiller ind. Først og fremmest er der hjulstørrelse på dit hjulsæt. Kører du med den “udfasede” 26” størrelse, eller de (nytilkomne) 27,5” eller 29” hjul?.

I denne artikel stiller jeg skarpt på de overordnede dæk. Dvs. du ikke bare finder de bedste MTB dæk i 29″. Jeg har skrevet en artikel, som ser på de forskellige dæk til mountainbike, som alle kan fås i 29″, 27,5″ og 26″.

Jeg vil her tage dig igennem de væsentligste faktorer, så du er klædt på til at vælge de rette dæk til din kørestil.

De primære faktorer for valg af dæk:

  • Størrelse
  • Bredde
  • Kantgreb
  • Rullemodstand
  • Vægt

Dæktrykket er vigtigt

Når det kommer til rullemodstand, er en rigtig vigtig faktor, at du har det rette dæktryk! I skoven, skal du finde det lavest mulige dæktryk til din vægt og kørestil.

Nedenstående er mine erfaringer med hvilke dæktryk, der giver det bedste grundlag for at finde det rette dæktryk til din kørestil.

  • Mere end 80 kg med slange
    • Fordæk: 29 psi ~ 2.0 bar
    • Bagdæk: 32-35 psi ~ 2,2-2,4 bar
  • Mindre en 80 kg
    • Fordæk: 26 psi ~ 1,8 bar
    • Bagdæk 29 psi ~ 2,0 bar
  • Uden slange/slangeløst
    • Fordæk: 23-26 psi ~ 1,6-1,8 bar
    • Bagdæk: 26-29 psi ~ 1,8- 2,0 bar

Når du har pumpet dækkene op til ovenstående tryk, skal du mens du er i skoven, gradvist sænke trykket, indtil du rammer de værste rødder. Herefter skal dækket pumpes med 0,1-0,2 bar. Det bør være dit ideelle dæktryk til mountainbiken, når du kører i skoven.

Nedenfor er samlet 10 MTB dæk til inspiration, så du får nemmere ved at vælge de rette dæk, så du kan komme ud og have det fantastisk i skoven.

Vil du styrke din teknik på sporet? Så læs artiklen om MTB Teknik

10 Dæk til Inspiration

De første 3 dæk kommer fra tyske Schwalbe; et firma der er blevet synonymt med MTB(og touring) dæk i Danmark. Schwalbe producerer også landevejsdæk og slick dæk til MTB, men fokus er på mountainbikedæk til skoven/sporene.

Mange cykler fra bl.a. Cube og Radon mfl. kommer standard monteret med netop Schwalbe dæk. Derfor er udbredelse rigtig stor sammenholdt med, at mange danske cykelforhandlere har Schwalbe som det dominerende mærke på hylderne.

o. Schwalbe Hans Dampf

Dansk forhandler: Cykel Partner

Kør vintersæsonen i møde med monster greb…!

Schwalbe Hans Dampf

Nu da sommeren står på hæld, og vi går de vådere tider i møde, kan vores spor godt gå hen og blive et sandt mudderbad.

Har du problemer med at forhjulet vasker væk i sving ved mudrede forhold, kan du hente greb med Schwalbes nyudviklede Hans Dampf.

Hans Dampf´s gummiblanding giver lavere rullemodstand og bedre greb på rødder og specielt sten(det kan vi ikke bryste os af at have meget af i DK – Jaeh, lige bortset fra bornholmerne, som har spor med fede sten og klipper 🙂

Jeg har det på min Pronghorn aka muddercykelen, som fordæk – Og jeg må sige, at jeg aldrig haft så godt et greb, og kunnet køre sving så hurtigt i vanskelige forhold.

Hans Dampf har en lettere øget rullemodstand og vægt end Nobby Nic(ca. 70 gram) qua det dybere mønster, og bør generelt bruges som fordæk i den våde sæson (dvs. hele året med den sommer vi har haft 😉

Som bagdæk kan du nøjes med et Nobby Nic eller Schwalbe Rocket Ron, da greb ikke er så vigtigt bagpå.

Absolut anbefalelsesværdig som fordæk i den våde sæson – Tjek Hans Dampf ud hos Cykelpartner til 429,- (vejl. pris 499,-)


1. Schwalbe Nobby Nic EVO

Dansk forhandler: Cykel Partner

Schwalbe Nobby Nic - Allround SkovdækSchwalbe Nobby Nic MTB Dæk Skov

Dette er det ultimativt mest kendte dæk herhjemme og dækket har i tests efter test vist dets styrker som et allround dæk.

Dækket er et formidabelt allround dæk til kørsel på spor i skoven. Dækket er efterhånden gammelt i gårde som man siger. Men det er ikke mindre anbefalelsesværdigt af den grund.

Dækket er på den positive side meget let i forhold til hvor store knopper det har.  Mønsteret er kendetegnet ved store blokke af knopper i midten og store knopper i siderne, så man får det rette kantgreb.

Nobby Nic er et decideret skovdæk, som gør sig mellem-godt i alle discipliner i skoven. Når et dæk er godt alround, går man på kompromis med praktisk talt alle egenskaber og får derved et dæk der ikke rigtig er til det ene eller det andet, men falder lige midt imellem. Eks. mudder, hårde spor, tørre spor med fint jord, grusstier mv.

Dækket kan dog ikke anbefales til hårde spor hvor farten er høj eller for den sags skyld asfaltkørsel! Nobby Nic har simpelthen for høj rullemodstand.

OBS – Opdatering: Nobby Nic er kommet i en ny version – Nobby Nic II – Rullemodstand og greb er væsentligt forbedret – Læs mere om Nobby Nic II her

Type: Allround til spor til alle årstider

Størrelse: 26″, 27,5″ og 29″

Bredde: 2,25″

Vægt: 545g – 605g

Pris i DK før: 499,- Spar 15% Nu: 429 – Se mere hos den Forhandleren

2. Schwalbe Racing Ralph EVO

Dansk forhandler Cykel Partner

Schwalbe Racing Ralph

Racing Ralph er nok det næst mest kendte dæk herhjemme. Dækket bliver som Nobby Nic også monteret på de fleste nye cykler, og er kendetegnet ved at være et bud på et groft sommerdæk fra Schwalbe.

Det er meget let rullende, og passer godt til de danske spor. Kører du MTB løb, er det meget anbefalingsværdigt, da løb i DK ofte inkluderer lange strækninger med grustons(grusstier).

Dækket er kendetegnet ved korte små flade knopper i midten og lidt større knopper på siderne.

Skal du være godt rullende samtidig med at have kantgreb, er den foretrukne standardmontering Nobby Nic foran og Racing Ralph bagpå.
Type: Let racerdæk til sommeren eller spor uden for meget mudder

Størrelse: 26″, 27,5″ og 29″

Bredde: 2,1″; 2,25″; 2,4″

Vægt: 465g – 575g

Dansk forhandler Cykel Partner:

Racing Ralph i str. 29 x 2,25″
Førpris 499,- Spar 15% Nu: 429,-

Læs her en uddybende anmeldelse af Schwalbe Racing Ralph 2

3. Schwalbe Rocket Ron EVO

Dansk forhandler Cykel Partner

Schwalbe Rocket Ron MTB Tyre

Schwalbe introducerede Rocket Ron for små 5 år siden. Det skulle være en mellemting mellem Racing Ralph og Nobby Nic, med ekstra lav vægt, højt greb og lav rullemodstand. Dækket skulle erstatte Nobby Nic. Det synes jeg ikke helt er lykkes ift. greb.

Missionen lykkedes i et vist omfang. Personligt synes jeg ikke om, at have Rocket Ron som fordæk, da jeg synes det ikke har kantgreb nok. Det inviterer altså ikke til frisk teknisk kørsel. Som bagdæk er det derimod fænomenalt. Vægten er lav og det er let rullende. Absolut anbefalelsesværdigt!

Læs en uddybende artikel og  test af Schwalbe Rocket Ron

Type: Let hurtigt dæk til alt undtagen tyk mudder

Størrelse: 26″, 27,5″ og 29″

Bredde: 1,85″; 2,1″; 2,25″

Vægt: 480g – 510g

Dansk forhandler Cykel Partner

4. Maxxis Aspen

Forhandler: Chainreaction Cycles

Maxxis Aspen

Amerikanske Maxxis har med deres Aspen slået en home run i mine øjne!

Aspen griber lang mere end deres mønster syner. En teori er, at fordi de har “lameller” som vinterdæk til biler også har, så “suger” de sig ned i det løse.

De virker ihvertfald i alt andet end mudder. Ruller fantastisk, har hæderligt kantgreb og er BILLIGE!

Maxxis Aspen er en klar favorit til titlen som årets bedste sommerdæk til både 26″ og 29″. På tidspunktet for artiklen, findes der ikke Maxxis Aspen i 27″.

Type: Let hurtigt løbsdæk til alt undtagen tyk mudder

Størrelse: 26″ og 29″

Bredde: 2,1″

Vægt: 480g – 510g

Pris: Før: 441,- Spar 30%  Nu: 309,- hos Forhandleren

5. Maxxis Ardent

Forhandler: Chainreaction Cycles

Maxxis Ardent

Maxxis Ardent er også et godt bud på et forholdsvist let rullende mtb dæk, med groft mønster og monster meget kantgreb. Dette dæk ruller lettere end Nobby Nic, og griber mindst lige så godt.

Dækket er i den tunge ende, men parer man det med et Maxxis Aspen bagpå og Ardent foran, har man mulighed for at udforske næste stadie af teknikken og hurtig kørsel i snævre sving.

Jeg har et Ardent 29×2,4″ på foran… Er du da gal det bider. Klart klart anbefalelsesværdig! – Jeg har parret det med et Maxxis Ardent Race, som er sidst nye skud fra Maxxis. Jeg synes komboen med Maxxis Ardent som fordæk og Maxxis Ardent Race som bagdæk er suveren.

Type: Tillidsvækkende dæk til tekniske forhold. Er relativt tungt, men grebet er top dollar

Størrelse: 26″, 27,5″ og 29″

Bredde: 2,25″ og 2,4″

Vægt: 850g for 2,4″ i bredden

Pris: Førpris: fra 264,- til 530,- Spar 29%  Nu: fra 243,- til 326,- hos Forhandleren

6. Continental X-King

Continental X-King

Dansk forhandler: Cykel Partner

X-King fra Continental er ligesom Schwalbes Rocket Ron et forsøg på at ramme et All-Year dæk.

Dækkets egenskaber er som skabte til MTB Løb og træning i godt vejr. Det ruller godt og er let. Det mangler derimod kantgreb, så noget tillidsvækkende dæk er det ikke. Ikke desto mindre er dækket meget hurtigt.

Dette skyldes bl.a. at man kan køre med lavere tryk og op nå en lavere rullemodstand, fordi gummiblandingen er så smidig.

Type: All-Year, rimelig hurtigt/let rullende. Optimeret at kunne bruges hele året.

Størrelse: 26″, 27,5″ og 29″

Bredde: 2,2″ og 2,4″

Vægt: 610g til 720g

Dansk forhandler Cykel Partner:
Continental X-King i str. 26 x 2,2″

Continental X-King i str. 29 x 2,2″ 

7. Continental Race King Super Sonic

Forhandler: Cykel Partner

X-King fra Continental er ligesom Schwalbes Rocket Ron et forsøg på at ramme et All-Year dæk. Dækket er her i den bedste verion; Super Sonic. Her har Continental gjort deres ypperste for gummiblandingen og vægten.

Dækkets egenskaber er som skabte til MTB Løb og træning i godt vejr. Det ruller godt og er let. Det mangler derimod kantgreb, så noget tillidsvækkende dæk er det ikke. Ikke desto mindre er dækket meget hurtigt. Adskillige udenlandske MTB Magasiner har testet dækket, og det ligger gerne 8/10. Så dette dæk er anbefalingsværdigt som bagdæk!

Dette skyldes bl.a. at man kan køre med lavere tryk og op nå en lavere rullemodstand, fordi gummiblandingen er så smidig.

Type: Sommer, Løbsdæk, hurtigt/let rullende. Optimeret til fart.

Størrelse: 26″, 27,5″ og 29″

Bredde: 2,0″, 2,2″ og 2,4″

Vægt: 850g for 2,4″ i bredden

Dansk forhandler Cykel Partner:
Continental Race-King i str. 26 x 2,2″

Continental Race-King i str. 29 x 2,0″ 

Jeg har valgt at fjerne 3 dæk fra listen grundet de ikke er på lager længere. Jeg vil selvfølgelig, lige så snart jeg hører godt om nye dæk, sørge for at lave grundig research, så du kan vælge det rette dæk for dig!

PS: Hvis du vil se en oversigt over lidt flere MTB dæk og vælge mellem om du kører på en 26″, 27,5″ eller 29″, kan du finde oversigten her hos Cykel Partner