Bedste Five Ten MTB Sko til Flats

Five Ten Freerider MTB Cykel Sko Contact

Hvad får jeg ud af at læse testen/artiklen?

Du får en grundig gennemgang af de bedste MTB Flat Sko i 2018. Derudover, så giver jeg dig mine egne erfaringer med at skifte fra klikpedaler til flats, hvilke fordele(og bagdele), hvor du kan købe dem og hvad du skal være opmærksom på, når du skal ud at købe Five Ten Cykelsko!


Ny MTB - Der skal sgu ske noget nyt

Da jeg fik min nye mountainbike i sommers, skulle der ske noget nyt - Jeg måtte simpelthen prøve hvad al den polimik, der var omkring flats og five ten MTB sko.

Jeg fandt et par five ten, i cyklens farve, og købte et par Nukeproof flat/flade/platforms pedaler i giftgrøn - Lykkelig begav jeg mig ud på en færd med nye sko og flat pedaler. Og har jeg set mig tilbage? Jaeh men det er sgu ikke mange gange.

Min jomfrutur var på Fyn, nærmere betegnet Svendborg.

Jeg husker hvordan jeg var vildt imponeret, af hvor godt de stod fast. Jeg følte faktisk at jeg stod lidt for godt fast til at starte med.

Jeg har dog siden lært, at i modsætning til kliksko, skal man løfte skoen fra pedalen, og ikke bare hive den til siden som jeg er vant til fra mine klik sko. 

Den klare fordel ved flats!

Du har intet problem med at klikke i og ud af pedalen, hvilket giver mere tillid til cyklen, hvilket igen gør, at du kan køre stærkere i de tekniske sektioner af sporet.

En anden fordel; Jeg er blevet langt mere modig når der skal laves tricks som bunny hop, og så er jeg faktisk begyndt at kunne finde ud af at lave manuel - Det er hvor man kører på baghjulet uden at træde rundt på pedalerne og holder balancen.

Designet minder meget om de skatersko, jeg engang gik med. Så medmindre du kun er til laksko, så vil designet formentlig(forhåbentlig) falde i din smag.

Klikpedaler vs. Flats?

Yes sirs, denne religionskrig har været oppe at vende utallige gange på diverse sociale medier og fora. Og jeg vil absolut afholde mig fra at vælge side.

De der fører an i "krigen" er gerne ryttere der er gamle i gårde, og som jeg selv, har kørt med klik det meste af tiden.

"Vi" søger en sjovere måde at køre MTB på, da vi har kørt de løb der skal køres, og mange har investeret i cykler med mere trail-agtige(læs sjove) køreegenskaber.

Her er det så flats kommer ind i billedet - Det var flats de fleste startede ud på, og nu vender tilbage til igen.

Spoiler: Jeg er næsten solgt efter min test af Five Ten!

Five Ten Spitfire MTB Sko til Flats

Mine Five Ten Spitfire MTB Sko - Håber ikke du er sart, da sålerne desværre ikke er rengjort 😉


#1 - Five Ten Freerider Contact MTB Sko 2018

Forhandler: BlackSnow


Five Ten Freerider Elements MTB Sko

Total skaterstil - Ca. alle cykelsko fra Five Ten er i skaterdesign

Contact er den letteste Freeride sko fra Five Ten. Af detaljer kan nævnes en ekstremt blød sål af Mi16 gummi mens skoen stadig er stiv - Høhø 😉

Five Ten Freerider Contact Sål

Som du kan se her, så er forsålen fuldstændig glat - Ekstremt blød, så skoene suger sig fast...!

Ok, lidt seriøsitet er på sin plads. Five Ten har med Freeride Contact formået at give ekstra beskyttelse til tæerne, og samtidig gøre skoen super let. Cykelskoen er opbygget meget stabilt, så den ikke kan vride sig. Lidt ala en mellemting mellem almindelig SPD sko og en løbesko.

Nøgleordene er:

  • Top kvalitet
  • Skabt til lange seje ture eller korte seje ture
  • Komfort i top
  • Innovativ gummisål
  • Sålen gør at du klistrer fast til pedealen
  • Stealth Mi16 gummi
  • Ekstra beskyttelse af tæerne
Five Ten Freerider Pro Dame MTB Sko

Dame specifikke Five Tens - Ja, de fås også til kvinders anatomi!

Ovenstående Five Tens er specifikt lavet til damer - Du finder Five Tens Freerider Pro Dame MTB Sko her hos BlackSnow

Og sidst men ikke mindst, du kan se alle BlackSnows modeller af Five Tens her


#2 - Five Ten Freerider Pro MTB Sko 2018

Engelsk forhandler: ChainreactionCycles (PS: De taler dansk PPS: De har som regel et større udvalg end den danske shop)

Five Ten 5/10 Freerider Pro MTB Sko

De findes i et hav af forskellige designs - Her er det Freerider Pro modellen

Vandafvisende - Passer perfekt til vores klima

Freerider PRO er Five Tens bud på en all-weather cykelsko, som jo for vores bredde grader er det perfekte match. Vores klima er jo kendetegnet ved masser af regn og sol om sommeren til rigtig koldt om vinteren.

Den lave profil gør, at de er yderst komfortable, og ikke mindst lette at rengøre takket være det syntetiske ydre.

Hvis de bliver våde, har de en ultra lav tørretid i forhold til 2017 freerider modellen.

Freerider PRO har en avanceret beskyttelse af tæerne, som du vil sætte pris på om du kører downhill eller XC. 

Du finder Five Ten Freerider PRO hos ChainreactionCycles

ChainreactionCycles har i øvrigt en størrelsesguide i øverste højre hjørne - Den kan du jo også bruge hvis du køber skoene i DK.


#3 - Kæmpe udvalg af Five Tens

Og så finder du et vældigt stort udvalg af Five Ten modeller hos både BlackSnow & ChainreactionCycles

Herunder BlackSnow´s store udvalg - Klik på billedet for at se udvalget:

Black Snow Five Ten MTB Sko

Black Snow har et stort udvalg af Five Ten - Klik her eller på billedet for at komme til udvalget


Herunder screen shot af ChainreactionCycles mega udvalg af Five Ten sko - Klik på billedet for at det kæmpe udvalg

ChainreactionCycles Five Ten MTB Sko

ChainreactionCycles har et seriøst stort udvalg, til relativt fine priser...!


Størrelser på Five Ten Cykelsko

Five Ten skoene er faktisk i modsætning til almindelige cykelsko ret reelle i deres størrelser. Mine er 44, og jeg bruger 43,5-44,5 i almindelige gadesko.

Så jeg vil sige, uden at lægge hovedet på blokken, at du skal bestille dine 5-10(Five Ten) samme nummer, som du bruger i dine almindelige sko.

2 slags Stealth såler

Der findes 2 slags Stealth såler. Den ene slags er, som du ser på mine Five Tens her på ovenstående billede, med mønster. Den anden er med deres mest klistrede(sticky) gummiblanding Mi16, og er uden mønster på forfoden.

Mi16 sålen får du på Five Ten Contact modellerne. Men det er selvfølgelig op til dig, om du vil have den ene eller den anden slags sål.

Vil du ligne Bambi på glatis når det bliver mudret eller vil du bare ligne en halv Bambi på glatis?

Jeg sidder så fast, at jeg nogen gange er i tvivl om jeg nu kører på klikpedaler eller flats - Jeg skal på ingen måde sige, at det er dårligt, at sidde så godt fast...!

Jeg har lidt udfordringer med at flytte foden på pedalen, når først jeg har fået placeret foden, og jeg hamrer ned ad sporene. Det kunne jo være det er på tide, at skifte de gamle ud med et par af typen Five Ten Contact istedet.

Når jeg en sjælden gang kører løb, tager jeg dog altid de gode gamle klikpedaler i brug. Jeg kan stadig ikke få nok kraft ned gummiet med flats.

Sålen er ikke optimal i mudrede forhold, da men simpelthen glider når man har behov for godt greb - Dette opleves ikke på samme med "almindelige" kliksko, som har et langt grovere mønster, og derved giver mere grab - Ligesom dine knop dæk.

Jeg kan forestille mig at med Mi16 sålen, så er det som at køre i laksko - Hold nu kæft et metafor (kan man overhovedet bruge metafor i den sammenhæng)

Konklusionen på eventyret!

"Jeg er konverteret" - Ja, og så alligevel ikke. En gang imellem, når det er rigtigt mudret og regn så kører jeg med mine klikpedaler og kliksko eller MTB vinterstøvler beregnet til klik. 

Her er det lidt af en ulempe at køre med almindelige snørebånd - Til gengæld er det også lidt af en ulempe at sidde fastspændt - Man må jo tage det sure med det søde 🙂 

PS: Links til forhandlerne - BlackSnow & ChainreactionCycles

Peter Juul

Hold gummiet nedad...!

Bedste Five Ten MTB Sko til Flats
4.8 (96.67%) 12 votes